Brian Vestergaard Danielsen

Brian Vestergaard Danielsen

For det utrænede øje ligner Brian måske en mand, der sover. Men tag endelig ikke fejl! Bag det tilforladelige ydre gemmer der sig en usædvanligt skarp ingeniørhjerne, der blot ligger på lur, mens den seneste udgave af ølrobottens styresystem compiler på computeren.

Brian er IKT-ingeniør og tilbringer det meste af sin tid i en verden, der består af nuller og ettaller. En verden hvor han dagligt jonglerer med komplekse programmeringssprog, loddekolber, lysdioder, og masser af projekter, der ville få almindelige mennesker til at ryste på hånden. Det gør Brian ikke. Han sidder derimod gerne med laptoppen i skødet, en kop skoldhed mokka indenfor rækkevidde og en Rubiks Cube i den ene hånd, mens der programmeres lystigt med den anden.

Udover at være DemoLab hacker extraordinairrre er Brian labbets puzzle-ekspert. Med en forkærlighed for at løse professorterninger, spille Tetris på tid, samt udfordre sin indre infrastrukturekspert i spillet Rush Hour, er han sandsynligvis labbets mest logisk tænkende medarbejder.

I den sparsomme del af hans liv, der går under den eksotiske betegnelse ”fritid” er Brian en ivrig løber, der både ejer pulsur, abonnement på Android-applikationen CardioTrainer og et par ægte løbetights, som ofte bliver luftet i området i og omkring Riis Skov.

Og Rubiks Cuben? Den løser han på under 25 sekunder.

Innovation Lab A/S    Finlandsgade 20    DK-8200 Aarhus N    +45 7027 7227    info@innovationlab.dk    CVR: 28699670