SXSW09: Den nære mobile fremtid

 
Written by Mads Thimmer | 13. Mar 2009 | Event
Rob Ganda, Juan Morales, Ryan Stewart, Sapient: ”Emerging mobile technology and trends”:
 
Der findes næsten 1 mia PCer og 1,58 mia fjernsyn. Men der findes i dag 3,38 mia mobiler – det er en unikt udbredt teknologiplatform. Smartphones fylder kun 3 % (1,1% iPhone og 1,9% Blackberrys), men webtrafik er i løbet af et år (!) vokset til at komme fra mobiler i 5% tilfælde. Og vækstkurverne er eksplosive.
 
Flash til mobiler kommer til agt ændre alt ved mobilplatformen. Det giver mulighed for at genbruge store dele af internettet direkte til mobiler. I England tilgår 60% af befolkningen hellere internettet via mobilen end via PC’en. Der er stort set kun dårlige vaner, der holder igen. Men flash til mobiler behøver man ikke have to sites, et WAP og et WWW. Fremover vil alt også kunne skubbes til mobiler – eller måske endda primært være udviklet med tanke for mobiler og herefter PC i anden omgang…
 
Apps hører efterhånden naturligt sammen med mobilen, det er for mobiler hvad software (engang) var for PC’en. Markedet for mobil content er i dag 25 mia USD, heraf en meget stor del knyttet til salg af apps. Og det til trods for, at 90% af alle apps er gratis (eller reklamefinansierede).
 

Microsoft har annonceret, at deres appstore vil være ligeså åben som Googles. Og 100,000-vis af apps er under udvikling til app-store platforme. At apps så kun koste få cents eller ingenting i en finanskrisetid kommer yderligere til at skubbe på udviklingen. Og kulturelt er vi faktisk vant til at betale over mobilen – i modsætning til nettet. Så de økonomiske perspektiver hepper på mobil-udviklingen. En udvikling, der meget nemt kan tænkes at trækkes af kinesiske QQ, som er et socialt netværk af 500 mio kinesere, hvoraf flere og flere går rent mobilt.

Fremtidige teknologier, vi ser blomstre på mobilen det næste års tid:
 
Augmented Reality
Der kommer flere og flere tjenester til iPhone, som betjener sig af AR til at smelte den digitale og fysiske virkelighed sammen. Det giver mulighed for at aktivere pokemonkort med animationer og onlinespil, hiver musik og video fra fysiske steder, biografer, caféer etc.

Ja, videre tiltrækkende er en AR-code ikke (til højre). Men de er på vej ud til fordel for "rigtig" billedgenkendelse.

De fleste reklamebureauer er ved at implementere muligheden - Jaguar har lavet en udgave, hvor deres bil svæver over annoncen, og du kan selv vælge farve, interiør, gå ned og se i motorens etc. Nye AR-teknologier (oplev dem på NEXT!), gør det muligt at genkende fysiske billeder, hvilket gør det overflødigt at have de grove, sorthvide tegninger. Om lidt kan du gå i supermarkedet, hiver mobilen og og pege den påen avocado, der vil blive genkendt og til gengæld giver mobilen dig en opskrift på avocado, oplysning om dyrkningsforhold, modenhedsgrad etc.
 
Audio-video recognition
Teknologi er i dag ren platform. Det, der i virkeligheden betyder noget er oplevelsen. Det er det, folk vil betale for. Teknologi er kun relevant i det omfang, den kan enable nye oplevelser, der kan pakketeres i services. Det samme er tilfælde med mønstergenkendelse indenfor billede og lyd, hvor der lige nu sker tigerspring.

AR GPS. Her fra en Google Android telefon, de ka' osse hos Google...

Audio-video er dybest set blot forskellige data-repræsentationer. Der findes i dag Audio Codes, der kan genkende et musikstykke, uanset om det så kun er tre sekunder, hvorefter du så kan få al info om nummeret og købe det på iTunes. Amazon har en service, hvor du kan tage et billede af et produkt, uploade det og så få et link til, hvor du kan købe det på nettet. I kombination med GPS kan du bruge din iPhone som vejfinder, hvor den vej, du skal køre er en gul stribe på det reelle billede af vejen foran dig.

Håndledsmobil. Vi ser om den går denne gang. LG prøver.

 

Skærme
LG har lavet en velfungerende watch-phone med touch skærm. OLED-skærme er på vej til mobile, hvilket vil gøre farveskærme naturlige venner med solskin. Multitouch, eller i det mindste touch, bliver standard. Skærmen bliver mere og mere central.

 

MIT professor Gerbrand Ceder pusler med et vidunderbatteri, der kan lades op på 20 sekunder og holde strømmen 10 gange bedre end de nuværende lithium ion  batterier.

 

Batterier

MIT har udviklet en måde at oplade et batteri på under 20 sekunder, et hvilket som helst batteri, vel at mærke! Trådløs strøm findes i flere udgaver, men det kræver stadig udstyr på både strømkilde og –modtager (under trådløs opladning via interferens). Nanoteknologi forstrærker heftigt batteriernes ydeevne, her forventes gennembrud i løbet af de næste 2 år men ikke før.
 
 
Når først vores smartphones har hardware-pakken med accentuatorer, GPS, kamera og god regnekraft (og her er vi nu!), vil et hav af virtuelle app-udviklinger og software udnyttelse af basis få enormt ud af apparaterne på no time. Her arbejder man nemlig som regel på tværs om udviklingen, man har langt mindre udviklingsomkostninger og distributionen er globalt simultan. Derfor kommer udnyttelse af de eksisterende teknologiske muligheder på smartphones til at eksplodere det kommende år.

Innovation Lab A/S    Finlandsgade 20    DK-8200 Aarhus N    +45 7027 7227    info@innovationlab.dk    CVR: 28699670