PICNIC 2011
Erik van Heeswijk og Jasper Koning: Holland from Above: Innovation in Crossmedia Data Visualization
Data er ikke sexede, verden bliver større og det bliver umuligt at omsætte al den viden, som flyver rundt derude, til noget, man rent faktisk husker. Erik van Heeswijk og Jasper Koning arbejder hos VPRO, en af de største tv-kanaler i Holland. De arbejder med datajournalistik: Hvordan data kan præsenteres på en måde, som er forståelig.
Facts har et dårligt image: De er kedelige, der er for mange, og de er uoverskuelige. Mennesker er datatermitter - de bygger gigantiske databaser og plopper al data derind. Derefter må man i bedste guldgraverstil sigte sig gennem data, hvis man søger efter noget.
VPRO har arbejdet med at gøre data lettilgængelige. I deres iPad-dokumentar, 'Money and Speed', kan man se interaktive data fra det finansielle crash på Wallstreet, mens klip og interviews kan vælges i vilkårlig rækkefølge.
Én ting er at have tonsvis af data visualiseret på en æstetisk nydelig måde - men man er også nødt til at lave en historie ud af det, før det fanger seeren.
Dokumentaren 'Netherlands from Above' er et forsøg på at lave en historie over uendelige strømme af data om Holland. Det er en visualisering af Holland oppefra - den indeholder helikoptervinkler og datavisualiseringer. Eksempelvis viser dokumentaren, hvor den største sandsynlighed for at se et vildt dyr er. Eller hvor ofte, lynene slår ned i et bestemt ned. Eller hvor lang tid, det tager for en ambulance at komme derhen.
VPRO er i gang med at lave et interaktivt kort på nettet, hvor man kan hive alle disse informationer ud ved at lege med kortet. Hjemmesiden offentliggøres i december og har taget 1½ år at færdiggøre.
Van Heeswijk og Koning påpeger, at arbejdet med datajournalistik ikke er let: Det kræver, at man forstår geografiske data, har designfærdigheder så man kan omsætte data til billeder og har en journalistisk baggrund, så man kan finde en historie i data. Efter deres mening skal datavisualiseringer ikke kun væres smukke, de skal også levere indsigt og gøre en klogere.
Mads, Louise og Lan liveblogger fra vidensfestivallen PICNIC 2011.
Tidligere indlæg:
Innovation Lab A/S Finlandsgade 20 DK-8200 Aarhus N +45 7027 7227 info@innovationlab.dk CVR: 28699670