Nu nærmer den digitale billedhøjsæson sig. Det tidspunkt på året, hvor der tages allerflest billeder er jo i sommerferien. Hvordan ser den digitale fotofremtid egentlig ud?

De seneste år har computerteknologien overgået vores vildeste drømme - også i forhold til fotos. Vi har regnekraft som aldrig set før, vi har flotte skærme og programmer, der kan modificere, bearbejde, forskønne eller skabe en helt ny og bedre virkelighed. Alt kan lade sig gøre - man kan reparere gamle optagelser, gøre dem som født på ny, tilføje detaljer, der ikke fandtes på originalerne eller skabe nye originaler, som ingen kan se, ikke er det - originaler altså.

Skellene imellem levende billeder, still-billeder som seperate fænomener og mellem computerbaseret manipulation og ægte gengivelser af virkeligheden er for længst udvisket. På godt og ondt. Når nu næsten alt allerede kan lade sig gøre, hvad i alverden sker der så, når vi ser på den videre digitale fremfærd?

Smartphones vil snart være i stand til at tage lige så gode billeder som ordinære digitalkameraer, og det gør små digitalkameraer til en døende race med undtagelse af high-end kompaktkameraer. Tilbage er så DSLR – det digitale spejlfreflekskamera. Det vil gennemgå en udvikling fra et færdigt og lukket produkt til en fleksibel platform med en tilknyttet app store.  Allerede nu kan vi se, hvordan DSLR-kameraerne ændrer sig og indeholder mere regnekraft end en bare få år gammel computer. Der er et væld af funktioner på kameraet, der dog stadig er en lukket enhed, som til nøds kan kommunikere med omverdenen, men ellers ikke lader sig opdatere og modificere i nævneværdig grad. Det vil ændre sig. Kameraer vil følge samme vej som PC'erne og smartphonen. De vil være platforme, hvorpå man kan afvikle forskellige programmer og apps. Producenterne skal bare lige nå derhen fra en lukket verden og tænkning. Hvis ikke de gør det, bliver de overhalet af producenter af andre typer udstyr, der er i den verden allerede – smartphonen for eksempel. Så vi taler om kameraet som platform, måske med et operativsystem, som det, vi finder i smartphones – Android er det førende, og det vil vi se brede sig til biler, fladskærme og – hvem ved – kameraer. Det åbner for en helt ny måde at distribuere programmer på - nemlig app stores. Apple har app stores, Google har og min næste Saab har også en app store. Selv fremtidens hvidevarer vil have en app store, så mon ikke mit Canon-kamera også får en app store. I app storen kan Canon placere gratis og betalbare apps, som brugerne kan købe – og andre kan uploade programmer, hvis de har fået en god idé. Det er en handelsplads for programmer knyttet til et konkret produkt, i mit eksempel et Canon-kamera, men app storen er åben for alle, der udvikler programmer til den nye åbne platform omkring mit kommende Canon-kamera.

Smart computing-udviklingen vil, i kamerasammenhæng, udmønte sig i "computational photography". Altså dét, at man begynder at udnytte computerkraften fuldt ud, både i kameraet, og i internet-skyen. Det betyder også, at de begrænsninger, der indtil nu har været ift. opløsningen, når man arbejder i levende billeder vil forsvinde - eller i hvert fald forskubbe sig alvorligt. Når begrænsningerne forsvinder, vil man kunne arbejde med udgangspunkt i levende billeder med ekstrem høj opløsning. Det betyder at still-billeder ofte vil være "frames" taget ud af en videosekvens, og fotografen, når han optager, markerer at ca. her var der et godt motiv. Man kan også sige, at han bookmarker i videostrømmen, der hvor det gode motiv var, og så fisker han det ud senere.

Billedet behøver ikke engang at være skarpt, der arbejdes med flere teknologier, hvor man kan reparere på et billede, der ikke er i fokus, eller hvor der optages i en lind strøm med flere fokuseringer, og så kan man vælge dét man ønsker skal være i fokus – eller lade alt være skarpt. Optikken kan også bevæge sig inden i kamerahuset, og i dét at den bevæger sig i forhold til motivet, registreres afstand og ændringer. Det betyder at man sidenhen i softwaren kan reparere på alle uskarpheder i det registrerede – eller billedet.

Teknikken, med at optage med forskelligt fokus, vil man også se i en variant, hvor der er stor kontrast i belysning. I dag bliver man ofte skuffet, når man tager et godt billede, der så indeholder store kontrastområder. Kameraets dynamik lever ikke op til det menneskelige øje. Men ikke i fremtiden - på samme måde som man kan kompensere for uskarphed, kan de forskellige belysninger flettes sammen, så man har et billede med en dynamik og et lysspand, der svarer til det menneskelige øje. Vi vil kunne se detaljer fra den dybeste skygge til det skarpeste solskin i samme foto.

Fremtidens kamera behøver ikke at fylde meget for at tage fantastiske billeder, da så meget af, hvad der foregår, er baseret på computerkraft. Kameraet kan for den sags skyld sidde i mine briller, men alligevel tage billeder i høj kvalitet. Software kompenserer for store klumper glas, og programmer fylder mindre end finmekanik. Så vi vil se selv avanceret udstyr gå på slankekur.

Udstyret behøver heller ikke at blive betjent som vi er vant til. Betjening bliver måske mulig ved tankens kraft - udstyret med det rette pandebånd kan vi tage billedet ved at tænke en kommando eller ved at foretage en pre–programmeret bevægelse ud i rummet med den ene arm eller alternativt sige den mundtlige kommando, som vi har koblet til en given handling.

Da det ofte er en videostrøm vi har kørende, kan billedet faktisk også tages "på bagkant". Vi kender alle oplevelsen af, at vi lige har misset den helt perfekte situation. I fremtiden kan man løbende registrere, og så spole tilbage – eller bookmarke på bagkant - dét der skete for sekunder siden. No more missed shots, og præmiebillederne står i kø. God fotofornøjelse.

Foto af Richard Heeks