Med Innovation Labs antropologer bag rattet berettes der på den kommende medlemsbriefing om fordelene ved at inddrage brugerne i udviklingsprocesser og i at forstå deres verden – for de kender den sjældent selv godt nok til at vide hvad de vil have!.
Deltagerne tages med på en rejse ind i forståelsen af brugernes rolle i innovative processer og der krydres undervejs med morgendagens trends og tendenser i brugskulturer i relation til teknologi, økonomi og arbejdsliv.
Kom og lyt – og få inspiration til jeres næste transformerende projekt!
Briefingen i Århus afholdes af Thea Boje Windfeldt, der er uddannet antropolog fra Aarhus Universitet med speciale i Identitet og Forbrug. Hun har bl.a. en fortid hos B&O, hvor hun lavede studier af brugerne og deres liv med teknologien og brandet.
I København er det Lóa Stefánsdóttir, der afvikler oplægget. Hun er antropolog fra Københavns Universitet, og har bl.a. arbejdet med brugerdrevne innovationsprocesser for ReD Associates og været involveret i en lang række antropologiske studier hos The Social Fabric.
Arrangementet blev afholdt i oktober 2010, men du kan downloade slides fra arrangementet ved at følge linket herunder, ligesom du som medlem hos Innovation Lab kan se webcast af briefingen på Lab TV.
DOWNLOAD SLIDES FRA ARRANGEMENTET
God fornøjelse!
Innovation Lab A/S Finlandsgade 20 DK-8200 Aarhus N +45 7027 7227 info@innovationlab.dk CVR: 28699670